Jeg vil gerne fortælle en historie, en kærlighedshistorie, om to mennesker som har fundet hinanden og den store kærlighed. To smukke mennesker, der fejres af familie og venner med en fest på en fantastisk dag.

Jeg vil gerne være den fotograf, som får muligheden for at fortælle netop jeres historie. Jeg gør alt for at lave et autentisk portræt af jer på jeres store dag. Jeg fanger de magiske øjeblikke, hvor de ægte følelser kommer til udtryk -uden filter.  De øjeblikke kan ikke planlægges eller “stilles op”. I skal føle jer trygge i mine hænder og vide, at jeg er det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg kan være der om morgenen, når bruden gør sig klar og iklæder sig kjolen. Til vielsen. Til talerne. Til brudevalsen og til brudens første dans med sin far. I bestemmer, hvor meget af dagen jeg skal dække.